Grydelapper med blomst

af | 4. august 2020 - 16:08 | Hækling, Opskrift | 4 Kommentarer

Oano Crochet har givet mig tilladelse til at oversætte hendes opskrift på hexagonet med en blomst.
Mønsteret kan bruges til mange forskellige ting og man kan lave det større og mindre som man vil. I første omgang er min tanke dog at jeg vil lave nogle grydelapper 🙂

Oana har også lavet en tilhørende youtube-video som man kan ty til, hvis man lige får brug for lidt hjælp, jeg har også indsat den nederst i indlægget 🙂

Derudover har Karina fra Miller’s Hæklerier været så sød at udlåne billeder af nogle af hendes kreationer ud fra opskriften. Hvis du ikke selv vil hækle disse grydelapper, så kan du købe nogle utroligt flotte nogen hos Karina ved at trykke her  – hendes side gemmer også på mange andre fine ting.

OBS! Arbejdet kan godt virke meget krøllet undervejs, men det retter sig efterhånden.

Bagsiden kan du beholde som den er, eller hækle et hexagon der passer og sætte dem sammen. Det kan du gøre ved at følge samme opskrift, men så ændre alle “reliefstangmasker forfra” til “reliefstangmasker bagfra” i stedet. Yderligere er det blevet foreslået at springe den sidste runde over, til bagsiden, så passer de bedre sammen.

En anden mulighed er at klippe et stykke pladevat og sætte på + et fint stykke stof (der kan tåle høj varme).

OG SOM ALTID! Så ville jeg elske at modtage billeder af de ting du får lavet – du kan sende en kommentar med billede, nederst på siden.
Jeg vil så samle alle jeres billeder i et album nederst, så vi kan få inspiration af hinanden 🙂

 

Det skal du bruge:
Bomuldsgarn – f.eks. Drops I Love You 9
(Til en grydelap er der ca. brugt 60-65 gram)
Hæklenål 4 mm

Det skal du kunne:

Luftmaske
Kædemaske
Halvstangmaske
Stangmaske
Reliefstangmaske forfra (rstgm)
Reliefstangmaske bagfra (rstgm-bag) og markeret med fed

Runde 1:
5 lm som samles til en ring med en km.
3 lm, 2 stangmasker ned i ringen,
*2 lm, 3 stangmasker ned i ringen* x5
1 lm, hstgm i den 3. maske for at afslutte runden

Runde 2:
3 lm
*2 rstgm i samme maske, 1 rstgm, 2 rstgm i samme maske, 1 stgm, 2 lm, 1 stgm* x 5
2 rstgm i samme maske, 1 rstgm, 2 rstgm i samme maske, 1 stgm, 1 lm, hstgm i den 3. maske

Runde 3:
3 lm, rstgm-bag
*2 rstgm i samme maske, 3 rstgm, 2 rstgm i samme maske, rstgm-bag, 1 stgm, 2 lm, 1 stgm, rstgm-bag* x 5
2 rstgm i samme maske, 3 rstgm, 2 rstgm i samme maske, rstgm-bag, 1 stgm 1 lm, hstgm i den 3. maske

Runde 4:
3 lm, 2 rstgm-bag
*2 rstgm i samme maske, 5 rstgm, 2 rstgm i samme maske, 2 rstgm-bag, 1 stgm, 2 lm, 1 stgm, 2 rstgm-bag* x 5
2 rstgm i samme maske, 5 rstgm, 2 rstgm i samme maske, 2 rstgm-bag, 1 stgm, 1 lm, hstgm i den 3. maske

Runde 5:
3 lm, 3 rstgm-bag
*2 rstgm i samme maske, 7 rstgm, 2 rstgm i samme maske, 3 rstgm-bag, 1 stgm, 2 lm, 1 stgm, 3 rstgm-bag* x 5
2 rstgm i samme maske, 7 rstgm, 2 rstgm i samme maske, 3 rstgm-bag, 1 stgm, 1 lm, hstgm i den 3. maske

Runde 6:
3 lm, 4 rstgm-bag
*2 rstgm i samme maske, 9 rstgm, 2 rstgm i samme maske, 4 rstgm-bag, 1 stgm, 2 lm, 1 stgm, 4 rstgm-bag* x 5
2 rstgm i samme maske, 9 rstgm, 2 rstgm i samme maske, 4 rstgm-bag, 1 stgm, 1 lm, hstgm i den 3. maske

Runde 7:
3 lm, 5 rstgm-bag
*2 rstgm sammen, 9 rstgm, 2 rstgm sammen, 5 rstgm-bag, 1 stgm, 2 lm, 1 stgm, 5 rstgm-bag* x 5
2 rstgm sammen, 9 rstgm, 2 rstgm sammen, 5 rstgm-bag, 1 stgm, 1 lm, hstgm i den 3. maske

Runde 8:
3 lm, 6 rstgm-bag
*2 rstgm sammen, 7 rstgm, 2 rstgm sammen, 6 rstgm-bag, 1 stgm, 2 lm, 1 stgm, 6 rstgm-bag* x 5
2 rstgm sammen, 7 rstgm, 2 rstgm sammen, 6 rstgm-bag, 1 stgm, 1 lm, hstgm i den 3. maske

Runde 9:
3 lm, 7 rstgm-bag
*2 rstgm sammen, 5 rstgm, 2 rstgm sammen, 7 rstgm-bag, 1 stgm, 2 lm, 1 stgm, 7 rstgm-bag* x 5
2 rstgm sammen, 5 rstgm, 2 rstgm sammen, 7 rstgm-bag, 1 stgm, 1 lm, hstgm i den 3. maske

Runde 10:
3 lm, 8 rstgm-bag
*2 rstgm sammen, 3 rstgm, 2 rstgm sammen, 8 rstgm-bag, 1 stgm, 2 lm, 1 stgm, 8 rstgm-bag* x 5
2 rstgm sammen, 3 rstgm, 2 rstgm sammen, 8 rstgm-bag, 1 stgm, 1 lm, hstgm i den 3. maske

Indtagningerne laves anderledes fra nu af!!
Dine rstgm i starten og slutningen af rækken ligner de er 2 masker, men er egentlig kun 1 maske.

Runde 11:
Ved den første indtagning går du under 2 masker med det samme, garn over, tilbage under maskerne, garn over, træk igennem 2, under 1 maske, garn over, igennem maske, garn over, igennem 3.
Ved den sidste indtagning går du under 1 maske garn over, igennem maskerne, garn over, træk igennem 2, under 2 masker, garn over, igennem maske, garn over igennem 3.

3 lm, 9 rstgm-bag
*2 rstgm sammen, 1 rstgm, 2 rstgm sammen, 9 rstgm-bag, 1 stgm, 2 lm, 1 stgm, 9 rstgm-bag* x 5
2 rstgm sammen, 1 rstgm, 2 rstgm sammen, 9 rstgm-bag, 1 stgm, 1 lm, hstgm i den 3. maske

Runde 12:
Du går nu under 2 masker, garn over, igennem maskerne, garn over, igennem 2, under maske, garn over, igennem maske, garn over, træk igennem 2, under 2 masker, garn over, igennem maske, garn over, træk igennem alle 4.

3 lm, 10 rstgm-bag
*3 rstgm sammen, 10 rstgm-bag, 1 stgm, 2 lm, 1 stgm, 10 rstgm-bag* x 5
3 rstgm sammen, 10 rstgm-bag, 1 stgm, 1 lm, hstgm i den 3. maske

_________________________________________________________________________

Karina har ved sine grydelapper lavet lidt ekstra, efter Oana’s opskrift er slut.

1. trin: Fastmasker laves hele vejen rundt, – i spidserne (luftmaskebuerne) laves der 3 fm.
2. trin: Der hvor stroppen ønskes laver du 1 fm, 20 lm, 1 fm i luftmaskebuen.
3. trin: Fastmasker hele vejen rundt x 2, husk 3 fm i samme maske i spidserne (ved luftmaskebuerne).

 

 

Inspirations-album med jeres kreationer 🙂

TING FRA SHOPPEN

  • Jul: Til og fra kort - Rød
  • Jul: Til og fra kort - Grøn
  • Jul: Til og fra kort - Grå
  • Jul: Til og fra kort - Brun

INFO

BESØG PÅ BLOGGEN

free website counter

Seneste indlæg på bloggen:

Et mindre kup ved K for Kage

Et mindre kup ved K for Kage

K for Kage har jo desværre været igennem en konkurs, men de er heldigvis ved at starte det hele op igen. HURRA FOR DET! Inden de starter op igen, har de haft arrangeret nogle dage med lagersal i...

Nyt territorie: Syning

Nyt territorie: Syning

Jeg holder lige pt. en pause fra hækleriet, for jeg har faktisk længe haft lyst til at lære noget nyt. Jeg vil SÅ gerne lære at sy. Så nu er forberedelserne altså begyndt og jeg synes selv jeg er...

Til og fra kort

Til og fra kort

Jeg har de seneste par dage hygget mig med at lave perler (ja hvad hedder det egentlig, "lægge perler", "perlerier"?). Jeg så for et par år siden et opslag på Pinterest og har lige siden faktisk...

10 kroners marked hos Rito

10 kroners marked hos Rito

Et lille kort indlæg 🙂 Der er i oktober 10-kroners marked hos Rito og der er rigtig mange gode ting at vælge imellem synes ... Jeg skal i hvert fald have proppet nogle ting i kurven 🙂 For der er...

Bloggen er under ombygning.

Bloggen er under ombygning.

Hej alle Som I ved så har der været problemer med bloggen og jeg er derfor i gang med den helt store ombygning. Derfor kan I lige nu opleve at I ikke på samme måde kan se alle opskrifter osv. Det...

Abonnér
Giv mig besked om
guest
4 Comments
Newest
Oldest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
Mary-Ann Andersen
Mary-Ann Andersen
30. august 2020 13:30

Super flotte grydelapper, har allerede lavet mange af dem men……jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal gøre hvis jeg vil have en bagside på…..bagsiden vil da blive alt for stor hvis jeg hækler med samme maskeantal også selv om jeg udelader at hækle de forlængede stangmaske eller hvad? Er der nogen der har hæklet bagside til der vil hjælpe mig på vej? På forhånd mange tak
Hilsen Mary-Ann

Din kurv