head>

Altså jeg er gået i total rangle-mode, ha 🙂 Jeg laver helt vildt mange, både med bjælder og raslebokse, jeg kan slet ike stoppe igen 🙂

Hvis du laver Hello Kitty og skulle du få lyst til at vise din kreation frem, så send mig endelig et billede og jeg vil dele det her nederst i indlægget. Så kan andre få inspiration fra dig også 🙂

Opskriften her er med udgangspunkt i Hello Kitty fra bloggen BrittasAmi og den originale opskrift på hovede og ører kan findes lige her 🙂 Bloggen er desværre lukket, hvilket er virkelig synd 🙁


OPSKRIFT:

Det skal du kunne:
Fastmasker 
Stangmasker
Halvstangmasker
Kædemaske
Indtagning
Evt. en magisk ring, men andre muligheder gives. 

Det skal du bruge:
Hæklenål 2,5 mm
Noget garn – jeg anbefaler bomuldsgarn.
Fyldevat/bamsefyld
Evt. en rasleboks/bjælde
En træring (linket her, er til eBay UK, men du kan også købe dem ved eBay med base i Tyskland her 🙂 )
Mine træringe er ca 8 cm i diameter (3 1/7 inches) …

Hovede:
1. omg.: 2 lm, 6 fm i 2. maske fra nålen (Jeg laver istedet for række 1 en magisk ring med 6 fm i)
2. omg.: *2 fm i samme maske* (12).
3. omg: *1 fm, 2 fm i samme maske* (18).
4. omg.: *2 fm, 2 fm i samme maske* (24).
5. omg.: *3 fm, 2 fm i samme maske* (30).
6. omg.: *4 fm, 2 fm i samme maske* (36).
7. omg.: *5 fm, 2 fm i samme maske* (42).
8.-12. omg.: 42 fm.
13. omg.: *5 fm, indtagning* (36).
14. omg.: *4 fm, indtagning* (30).
15. omg.: *3 fm, indtagning* (24).
16. omg.: *2 fm, indtagning* (18).
17. omg.: *1 fm, indtagning* (12).
Kom nu fyld i (og rasleboks/bjælde hvis du vil have det i)
18. omg.: *Indtagning* (6 fm)
Tag herefter og sy igennem hver maske, så du kan trække det sidste stykke sammen. Lad yderligere 20-25 cm garn være tilbage, så du kan sy hovedet fast.

Ører:
Sæt garnet fast i 6 række oppefra (dvs. lav en løkke som du plejer når du starter og sæt nålen ned i en maske).   Lav så i samme maske 1 fm, 1 hstgm, 1 stgm. I næste maske laves 2 stgm og i sidste og 3. maske laves 1 stgm, 1 hstgm, 1 fm. Afslut. Lad ca 15 cm garn være til at fæstne øret helt. 
Fæstn garnet på ny på 4. række oppe fra og gør ligesom ved det første øre.

Sløjfen:
Jeg lærte i tidernes morgen at lave en lille pynte-sløjfe, – og nu har jeg så også været så heldig at finde en video af en der laver den – YAY. Så bliver det da lige lidt nemmere at følge med 😉

Jeg skriver dog også lige i tekst hvordan det er jeg gør:
Slå 4 lm op
*Slå garnet om nålen 2 gange
Sæt nålen i den første maske på kæden
Slå om og træk igennem
Slå om og træk igennem 2
Slå om og træk igennem 2
Slå om og træk igennem 2*
Gentag ** yderligere 2 gange.
Lav 3 lm
Lav en km i den samme første maske.
Lav 4 lm
*Slå garnet om nålen 2 gange
Sæt nålen i den samme første maske på kæden
Slå om og træk igennem
Slå om og træk igennem 2
Slå om og træk igennem 2
Slå om og træk igennem 2*
Lav 3 lm
Lav en km i den samme første maske som tidligere.
Nu skal cirklen gemmes lidt af vejen, så du tager dit garn og vikler et par rundt om (jeg gør det ca. 3-4 gange)
Tag så garnet og lav en km og træk garnet igennem.
Brug så din stoppenål og træk tråden igennem midten igen og træk lidt i den, så det strammes til. Bind så en knude bagpå med de 2 stykker garn der hænger.

Mvh.

Seneste indlæg på bloggen:

Frontline Hero

Frontline Hero

I denne corona-tid og i enhver anden tid, er det fantastisk at kunne vise lidt ekstra påskønnelse af alt det sundhedspersonale der gør et fantastisk stykke arbejde HVER DAG. Så kender du en Social-...

Et mindre kup ved K for Kage

Et mindre kup ved K for Kage

K for Kage har jo desværre været igennem en konkurs, men de er heldigvis ved at starte det hele op igen. HURRA FOR DET! Inden de starter op igen, har de haft arrangeret nogle dage med lagersal i...

Nyt territorie: Syning

Nyt territorie: Syning

Jeg holder lige pt. en pause fra hækleriet, for jeg har faktisk længe haft lyst til at lære noget nyt. Jeg vil SÅ gerne lære at sy. Så nu er forberedelserne altså begyndt og jeg synes selv jeg er...

Til og fra kort

Til og fra kort

Jeg har de seneste par dage hygget mig med at lave perler (ja hvad hedder det egentlig, "lægge perler", "perlerier"?). Jeg så for et par år siden et opslag på Pinterest og har lige siden faktisk...

Abonnér
Giv mig besked om
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Efterlad gerne en kommentar, jeg ville blive SÅ glad :)x
()
x
Din kurv