Der findes mange forskellige slags garn og det kan i starten, når man er nybegynder være lidt svært at finde rundt i alle betegnelserne – så jeg har samlet lidt forklaringer her:
Bomuldsgarn 8/4 og 8/8: Når det står det er 8/4 bomuldsgarn betyder det at det er spundet af garn med tykkelsen 8 og at det er lavet af 4 tråde. Det vil altså sige at når der står 8/8, så er det lavet af 8 tråde og er derfor lidt tykkere
Jeg bruger ALTID bomuldgarn når jeg f.eks. laver legetøj til små børn, da det kan tåle at blive vasket ved højere temperaturer og kan tåle at blive brugt.
Akrylgarn: Det er kunstigt fremstillet og det er det garn jeg lærte at hækle med. Jeg syntes det var nemt at arbejde med, så derfor tænker jeg det er godt til en nybegynder. I dag bruger jeg det kun til f.eks. pyntegenstande og det akrylgarn jeg har haft brugt, har været noget billigt noget fra Rema1000 ! Når det drejer sig om beklædning er jeg ikke så glad for det, for jeg føler ikke man kan ånde i det, – men igen, så har jeg måske heller ikke prøvet noget af ordentlig kvalitet.
Det er meget forskelligt hvad folk synes om akryl og mange bruger det meget gerne til tæpper. Man kan også få det i et væld af flotte farver, som ikke rigtig findes i bomuldsgarn. Jeg har endnu til gode at prøve at lave et tæppe i det, hvilket jeg nok snart burde, så jeg bedre kan udtale mig om akryl 😉
Uld: Der findes flere forskellige slags uld, blandt andet Supersoft som plejer at være 100% ren uld, Alpaka som plejer at være 100% alpakauld og så er der blandings uld, hvor der f.eks. er 55% lammeuld og 45% bomuld blandet sammen. Uld findes i forskellige kvaliteter og tykkelse og det hele kommer an på hvilken slags får det kommer fra, hvordan de har levet og hvor på dyret bomulden kommer fra.
Der er mange gode egenskaber ved uld, det er blandt anden temperaturregulerende, så det kan både være varmende og kølende. I starten, da jeg var nybegynder, var jeg overbevist om at alt slags uld kradsede, men det er altså langt fra tilfældet 😉 Til mine babytæpper er jeg især glad for at bruge merinould (merino er en anden fårerace) blandet med egyptisk bomuld, som altså bare er LÆKKERT.
Uld findes også i SUPERWASH så det ikke krymper (og derved kan vaskes ved højere temperaturer uden at miste formen), men så har det mistet lidt af sine egenskaber, pga. det har fået en kemisk behandling. Det kaldes også for merceriseret uld 🙂
Hertil kommer der så en masse andre former for garn, blandt andet strømpegarn. Strømpegarn egner sig godt til … gæt? … – Strømper fordi garnet er lidt elastisk 🙂 … udover det er der silkegarn, mælkegarn, hørgarn og sikkert også mange, mange andre former for garn 🙂
Håber det hjalp lidt på viden omkring typer af garn … skriv endelig en kommentar, hvis du har flere spørgsmål eller andet du gerne vil sige, herunder 🙂